Der findes nøjagtigt lige så mange stilarter, inden for tatoveringer, som der gør inden for alle andre kunstarter. Tatovering er ikke en isoleret gren af kunstverdenen. Tatovering er i vores tid faktisk en af de største kunstarter. Derfor er der nøjagtigt lige så mange retninger, stilarter og personlige tilgange, som der findes tatovører. Præcis lige som der findes så mange retninger, stilarter og personlige tilgange, som der findes malerkunstnere. Eneste forskel er valg af lærred.
Realisme, Neotraditional og Mixed stuff
- Realisme er den stilart der dækker over alt hvad du kan se hvad er. Det betyder altså ikke at det nødvendigvis er et motiv der findes i virkeligheden. Det kan sagtens være en havfrue eller en enhjørning, men så længe at du kan se hvad motivet forestiller, hører det ind under den realistiske stil. Det er derfor en meget bred stil og slet ikke dækkende for alle dens under genrer.
- Neotraditional stil, er genopdagelsen af det gamle håndværk og de gamle motiver. Neo betyder at det er i en ny udgave. Det er altså ikke bare anker, knive og nøgne damer, men fortolkninger og videreudviklinger af anker, knive og nøgne damer og alle mulig andre motiver.
- Mixed stuff er alt det andet. Det kan være keltiske mønstre med et tvist, eller tegninger som kunden selv har fundet på. På Stilarter Aqua Ink kan du se alle arter af Mixed stuff og alle mulig andre stilarter og blandings stilarter.
Sort og hvid eller farver
Om du vælger sort og hvid, eller farver, har ikke så meget med selv stilarten at gøre. Alle stilarter kan laves i kun sort, eller tilføres farve.
Dog er der visse motiver som passer bedre til det ene end det andet. De stor indviklede vikingemønstre eller andre mønstre, med eller uden symmetri, egner sig oftest bedst til kun at blive udført i sort. Det betyder imidlertid ikke, at du ikke kan vælge at få dem lavet i farver og med skygger.
Billeder i den realistiske stil har ofte god gavn af at blive lavet i farver. Farverne kan støtte motivet og give det flot dybde.
Farver betyder ikke nødvendigvis at hele motivet skal dækkes med farve og kun tegnes op med sort streg. Farver kan bruges på flere måder. Både som heldækkende, lidt som hvis det var et klistermærke og som skygge, eller som delvis dækkende farve.