Bliv julefrokostklar med den perfekte makeup

Julefrokostsæsonen er så småt skudt i gang, og det betyder, at vi endelig har mulighed for virkelig at dress up og gøre noget ekstra ud af os selv. Butikkerne er allerede begyndt at blive fyldt op med smukke bluser og kjoler, og både glitter og julens lune farver pryder stativerne i hele byen.

 

Men det er selvfølgelig ikke kun vores tøj og sko, der skal være on point til julens fester. Hår, negle og make-up skal naturligvis også være perfekt, så vi rigtigt kan shine side om side med vores veninder og kollegaer.

Forkæl dig selv inden festen

Hos Art By Nikka er der rig mulighed for flere timers selvforkælelse, inden du begiver dig ud i byen. Her kan du få de lækreste ansigtsbehandlinger, hvor din hud får et tiltrængt fugtighedsboost, der efterlader dig med den smukkeste glød og tint.

 

Har du planer om at hoppe i en af de kortere julekjoler, så kan du med fordel også få lavet en voksbehandling af både ben og de intime områder. Med voks efterlades huden silkeblød, og resultatet holder i 4-6 uger, så du ikke behøver at skænke hårfjerning en tanke igen før til januar.

 

Er du i humør til virkelig at gå all in, så kan vi klart anbefale, at du også booker tid til at få lavet permanent makeup. På den måde kan du være sikker på, at din eyeliner og dine øjenbryn altid sidder helt som de skal, samtidig med at du undgår, at makeuppen tværer ud og bliver træt efter flere timer med julemad, alkohol og fest.

Hvad er permanent makeup?

Selvom ordet permanent får det til at lyde som om, at makeuppen kommer til at sidde, som den bliver lavet, resten af livet, så er det ikke helt korrekt. Med almindelige tatoveringer tilføres pigmentet til de dybere hudlag, mens der ved permanent makeup er tale om en form for mikropigmentering, hvor farven kun tilføres de aller yderste hudlag med en tynd nål.

 

Dette bevirker, at pigmenterne forsvinder lige så stille over tid – hvilken er en fordel, da ansigtets konturer ændrer sig med alderen, ligesom moden også ændrer sig løbende.

 

Det er imidlertid meget forskelligt og ikke mindst individuelt, hvor ofte det er nødvendigt at få lavet et touch up af sin permanente makeup. De mest almindelige anbefalinger lyder på en gang om året, men det afhænger naturligvis af, hvor godt ens hud holder på pigmenteret.

 

Når det er sagt, så er permanent make up en fantastisk måde at sikre sig, at makeuppen holder dag ud og dag ind, og at du står smuk og skarp til hver eneste af sæsonens kommende fester.